Til forsiden

Personalejura

 

Personalejura

 

Ansættelsesforholdets juridiske sider - fra A til Z

 

"Vejen til succes består ikke i at gøre

en ting hundrede procent bedre,

men at gøre hundrede ting en procent bedre."


 
Advokat Peter Herskind

 

HVAD ER PERSONALEJURA?
Personalejura omfatter de juridiske regler, der regulerer et ansættelsesforhold fra det tidspunkt, hvor rekrutteringen iværksættes til en periode efter, at ansættelsesforholdet er ophørt.
 
Der kan derfor være tale om forhold, som spænder vidt, f.eks. om de spørgsmål, der stilles under ansættelsessamtalen, indhold i ansættelseskontrakten, aftale om forskellige klausuler - f.eks. en konkurrenceklausul - aktieoptioner og en fratrædelsesaftale.
 
Personalejura er et specialområde, hvor der på den ene side findes regler i lovgivning og overenskomster, mens der på den anden side er tale om mange forhold, hvor svaret ikke findes i selve lovteksten, men derimod i kutymer og retspraksis.
 
En forståelse af reglerne og et kendskab til, hvor grænserne går, styrker virksomhedens mulighed for at tilrettelægge og gennemføre en personalepolitik, der dels sikrer virksomhedens interesser, dels sikrer, at ledelsen har kendskab til, hvordan konflikter undgås eller løses.
 

HVORDAN INDARBEJDES PERSONALEJURA?
Personalejura indarbejdes i de standarder, der gælder for personer med ledelsesmæssige ansvar, bl.a. i forbindelse med huskelister, personalehåndbøger, ansættelseskontrakter, konkurrenceklausuler, kundeklausuler, advarsels- og opsigelsesskrivelser og fratrædelsesaftaler.
 
Disse standarder aftales typisk med personalechefen og således, at de er i overensstemmelse med de HR-værdier, der i øvrigt gælder i virksomheden med henblik på at sikre en klar sammenhæng mellem de mere "firkantede" juridiske regler og den "blødere" personalepolitik.


FOR HVEM OG HVORDAN?
Personalejura har størst relevans i forhold til personalechefer, HR-medarbejdere samt ledere med personaleansvar.
 
Job-Link tilbyder skræddersyede seminarer i personalejura til nævnte medarbejdergrupper. Det enkelte seminar kan variere fra 1 time til 1 dag. Et seminar vil typisk tage udgangspunkt i:
 
· Virksomhedens standardskrivelser
· Ansættelseskontrakter
· Personalehåndbog
· Øvrige interne procedurer for anvendelsen af personalejura

Seminarer i personalejura kan naturligvis stå alene, men kan også designes til at indgå som en del af eksempelvis et lederudviklingsforløb.
 
 
Hvis du er interesseret i at vide mere om vores ydelser inden for personalejura, er du velkommen til at kontakte advokat Peter Herskind på telefonnummer 88 30 80 00.

 

Kontakt os

   

Skriv en besked her

   

Du/I er altid meget velkommen til at skrive en mail eller give os et kald, ved spørgsmål eller lignende. Du kan skrive en besked direkte til vores mail via kontaktformularen her:

Navn:  *
Adresse: 
Postnr. og by: 
Telefonnummer: 
E-mail adresse:  *
Kommentar:  *
 
Job-Link | Rosenvej 19 st. | 2820 Gentofte | Tlf.: 70 25 17 17 | E-mail: holm@job-link.dk